Nyheder

Internationale PEP'ere i CIQ
12 Nov. 2018 af Webmaster

Så kom vi endeligt i mål med den seneste udvidelse af CiQ og det er en større en af slagsen. Vi har implementeret data om internationale PEP'ere fra DOW Jones i vores egen løsning og giver dermed mulighed for at kortlægge både danske og udenlandske PEP'ere fra to løsninger via en enkelt brugergrænseflade.

Er man allerede kunde hos DOW Jones kan man tilgå data uden merpris i vores løsning og eksisterende CiQ-kunder kan ligeledes teste de udenlandske data gratis.

Der er en række forskelle på de danske og internationale data og datasættet er enormt, så vi anbefaler en dialog omkring håndteringen af PEP'erne fra det internationale datasæt.

Klarlæggelse af ejer- og kontrolstruktur
22 Jun. 2018 af Webmaster

Vi får i BiQ ofte henvendelser omkring afklaringer af ejer og kontrolstrukturer i danske selskaber.

Følgende er et udpluk af de ting Finanstilsynet anbefaler:

Når kunden er en juridisk person, skal virksomheden altid klarlægge den juridiske persons ejer- og kontrolstruktur. Med ejer- og kontrolstruktur skal forstås, at virksomheden indhenter oplysninger om eksempelvis kundens ledelse, tegningsregler, ejeraftaler, kapitalklasser eller lignende.

Det er nødvendigt at vurdere hvilke oplysninger, der er relevante for at klarlægge kundens ejer- og kontrolstruktur. Virksomhedens klarlæggelse af en kundes ejer- og kontrolstruktur bidrager til at afdække, hvem der er kundens reelle ejere.

Virksomheden kan derfor ofte med fordel klarlægge hele kæden af ejer- og kontrolstruktur først, dvs. at virksomheden skal klarlægge hele ejerkæden af eventuelle juridiske personer (virksomheder) for at finde frem til de personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer kunden.
Det skaber klarhed over, hvem der skal identificeres og kontrolleres ud over kundens reelle ejere.

Virksomheden kan ud fra en risikovurdering beslutte, hvilke undersøgelser der iværksættes for at klarlægge ejer- og kontrolstrukturen. Det kan derfor i tilfælde med begrænset risiko være tilstrækkeligt, at virksomheden klarlægger strukturen ved et koncerndiagram, der viser ejerandelene i BiQ eller CiQ og supplerer med oplysninger om virksomhedens reelle ejere.

I tilfælde med øget risiko kan det være nødvendigt, at virksomheden indhenter dokumentation for ejerandelene i form af vedtægter, aktiebog eller lignende. Der skal i alle forretningsforbindelser med juridiske personer gennemføres foranstaltninger, der klarlægger ejer- og kontrolstrukturen, men virksomheden fastlægger selv omfanget af foranstaltningerne ud fra virksomhedens risikovurdering af forretningsforbindelsen.

Værdiløse PEP-lister fra Finanstilsynet?
08 Maj. 2018 af Rasmus Philip Rask

Alle vil rigtigt gerne slå bankerne oveni hovedet når de ikke gør deres compliance arbejde godt nok. Politikerne står nærmest i kø, men samtidigt indfører de en række håbløse retningslinjer som bankerne skal følge:

Brian Mikkelsen har ladet Finanstilsynet udarbejde en autoritativ PEP-liste, som er så mangelfuld at den kun gør ondt værre. Finanstilsynet har pålagt alle organisationer der er omfattet af Hvidvaskloven om Politisk Eksponerede at indberette personer til listen, men gør de det og kontrolleres det om oplysningerne er rigtige?

For godt et år siden beskrev Ekstra Bladet hvordan Ventres fiskeriordfører Thomas Danielsen havde oprettet et selskab og fået et kapitalindskud på 4 millioner fra en af de berømte kvotekonger i selskabet. En sådan transaktion er formentlig udtryk for et ønske om et stærkt samarbejde i regi af et selskab med nogen produkter, men det burde nok være en transaktion bankerne skulle kontrollere efter reglerne om Customer Due Dilligence CDD og spørge ind til hvorfra midlerne stammer, hvad er formålet og er der nogen PEP'ere involveret? Men er Thomas Danielsen på den officielle PEP-liste? Det korte svar er NEJ.

Det er han ikke i skrivende stund, men det kan jo være han kommer det i løbet af dagen når en journalist ringer til Finanstilsynet og beder om en begrundelse.

Som privat aktør er det naturligvis fint at den officielle PEP-liste er mangelfuld, det giver os særdeles stærke salgs argumenter i vores dialog med kunderne, men der vil være nogen der læner sig tilbage og forholder sig til den officielle liste. De banker og selskaber vil udføre deres compliance-arbejde i god tro, hvis de altså også kontrollerer familiemedlemmer og forretningsforbindelser til dem på listen. Men mon ikke der er nogen der gerne vil slå dem oveni hovedet, hvis de ikke ved at Thomas Danielsen er PEP?

Ny CiQ front lanceres
07 Maj. 2018 af Webmaster

CiQ har fået nyt website.

Vi har i dag lanceret en ny hjemmeside med præsentationer af vores produkter, en ny persondatapolitik og med et nyhedsunivers.

I gennem længere tid har vi primært kommenteret vejledninger og spørgsmål relateret til CiQ ppå vores Linkedin profiler, men fremover vil vi har på CiQ-websitet sørge for at samle alle de indlæg vi mener har relevans.

God læselyst.

Verificeret af Finanstilsynet
22 Jan. 2018 af Rasmus Philip Rask

Finanstilsynet har her i januar offentliggjort PEP-listen på deres officielle hjemmeside. Det har vi nu taget til efterretning og implementeret fuldt ud i CiQ. Det har så samtidigt givet os lejlighed til at se nærmere på de afvigelser der er i Finanstilsynets betragtninger i forhold til det 4 hvidvaskdirektiv og de anbefalinger FATF (Financial Action Task Force) har offentliggjort.

I den forbindelse skal der gøres opmærksom på specielt følgende: Data er baseret på indberetninger fra de styrelser og virksomheder der er omfattet af loven hvilket skaber en del udfordringer i forhold til opdateringer.

Sekundært er der en række områder der ikke dækkes af Finanstilsynets liste: Kongehuset er ikke repræsenteret, de politiske partiers bestyrelser indberetter ikke på samme vis (nogen indberetter forretningsudvalg, andre repræsentantskaber og andre den reelle bestyrelse), religiøse overhoveder er ikke en del af listerne og så dækkes hverken nære samarbejdspartnere, familiemedlemmer eller udenlandske PEP'ere.

I CiQ har vi derfor valgt at præsentere Finanstilsynets lister visuelt og datamæssigt, så det både er muligt at benytte en risikobaseret tilgang af minimal karakter jf. de få personer på Finanstilsynets liste, men også en lidt højere risiko betragtning, hvor man ser på anbefalingerne fra FATF eller en tættere fortolkning af EU direktivet.

CiQ Tidslinje

20 Maj. 2015
4. Hvidvaskdirektiv
EU’s parlament vedtager det 4 Hvidvaskdirektiv og sætter gang i medlemsstaternes arbejde med implementationen på nationalt niveau.
16 Nov. 2016
CiQ lanceres
Den første udgave af CiQ ser dagens lys og giver de første brugere mulighed for at fremsøge politisk eksponerede personer med et simpelt og brugervenligt web interface
08 Jun. 2017
Hvidvaskloven træder i kraft
Hvidvaskloven når gennem 3’dje behandlingen i Folketinget og sættes i kraft efter den endelige vedtagelse.
16 Okt. 2017
Finanstilsynets 1. vejledning vedrørende Hvidvaskloven
En vejledning til Hvidvaskloven med definitioner af Politisk Eksponerede Personer (PEP’s) og en detaljeret gennemgang af lovkravene til de finansielle institutioners arbejde ift. Hvidvaskloven og EU’s 4 Hvidvaskdirektiv.
03 Nov. 2017
PEP sti og Sanktionsdata
CiQ introducerer PEP-stien, der viser hvorfor en given person er blevet registreret som politisk eksponeret. Stien viser alle relationer på en given person der leder til en PEP markering
29 Dec. 2017
Finanstilsynet offentliggør PEP-listen for Danmark
830 personer bliver officielt kategoriseret som Politisk Eksponerede Personer af Finanstilsynet og offentliggøres på tilsynets hjemmeside. Listen revideres ca. en gang om måneden og baseres på indberetninger fra de styrelser/ organisationer mm. Som er omfattet af lovkravet dertil.
24 Jan. 2018
Verificeret-mærkning af PEP'er
I forbindelse med offentliggørelsen af Finanstilsynets officielle PEP-liste markeres de omfattede personer med et grønt flueben i CiQ.
28 Mar. 2018
PEP kategorierne K og U lanceres
CiQ udvides med PEP-kategorierne K og U. Den første, K, omfatter nære samarbejdspartnere og familie til PEP'er der ikke findes på Finanstilsynets liste (tidligere omfattet af kategori J). Kategori U omfatter udenlandske PEP'er på Færøerne og Grønland